Jeg kender nogle damer, der trofast mødes hver fredag, hvor de forvandler restgarn til strikket børnetøj eller firkanter, der hækles sammen til lune slumretæpper. Men ud af disse damer, er der én hækle-entusiast, der frembringer det ene hæklede tæppe i Oldemorsfirkanter efter det andet. Alle herlighederne bliver sendt til Polen og Letland, hvor de, via kirker, bliver uddelt til dem der trænger. Og dem er der mange af...
Lidet er damerne viden om, at deres frembringelser igen er blevet moderne og at yngre børnefamilier villigt køber strik og hæklerier, frembragt af "mormødre" efter ældre mønstre - måske tilsat et nyt "tvist".
I forbindelse med en ansættelse på ældrecentret, skulle der nye aktiviteter til og en af mine idéer var en hæklegruppe. For noget af det rare ved at hækle er, at små og overskuelige emner kan blive til "store" projekter. Det er ikke tungt at sidde og arbejde med - gentagelse og genkendelighed er for nogle godt og trygt. Så i den forbindelse hæklede jeg, af mine bomuldsgarnrester, "spøjse" 3-kanter og 4-kanter i friske og glade farver; til et sjal, der både kan varme skuldrene eller lægges over knæene - også hvis man eksempelvis sidder i kørestol. Alting har en renæssance - også hækling - så derfor mit nye faneblad: Retro Hækling!
