Ting og sager

Er der noget jeg holder af, så er det at være "TINGFINDER"!
  Det, at finde noget, man liiige stod og "manglede" eller kunne komme til, at "mangle" eller der er én, som man ved mangler... Ja, det er det bedste :)
  Og så det, at kunne se mulighederne i noget, som andre har kasseret - godt nok efter det har gennemgået og "følt" en stor og kærlig hånd! - det er et SCOOP! Så jeg kigger ofte i "Genbrugserne", på de "gode" loppemarkeder og ind i skralderummet, for man ved jo aldrig...
  Som det er med brugte ting og sager, sådan er det også med mennesker. Det, at kunne se ind bag "de ydre lag" og se det, der gemmer sig, som måske bare har brug for lidt støtte eller opmuntring, for at komme til live, blomstre og stå i fuld flor! 
  Det handler om, at se muligheder...

Mit seneste "SUPERFUND":
"View over vandet" ...kunne være titlen på dette billede.
I døråbningen til havestuen, står en kvinde og nyder udsigten 
- mærker sommerbrisen - mens hendes mand og barn sidder ved bordet.
I vandkanten kan anes datidens badehus og der er noget på vandet, som har fanget deres interesse.
Måske er det stilheden, måske bare en facination af øjeblikkets skønhed!
Købt på kræmmermarked for kr. 25,-

*
Violette Stedmoderblomster...
kunne jeg simpelthen ikke kunne stå for!
De pryder dette stel, 
bestående af 4 dybe tallerkener, et fad og en såkaldt kartoffelskål.
Men... jeg kan sagtens se dem pynte til desserten eller en god suppe!

*
Apotekerflaske 
og Ske med For-glem-mig-ej...
"With a spoon full of sugar and the medicin go down..." sang Mary Poppins.
Det synes jeg lige passer til disse to loppefund!
Apotekerflasken fandt jeg hos De Gule Spejderne til en 10´er
og den søde "sølv"-ske hos Y-mændene - som jeg kalder dem :)

*
Buffét...
blev sådan en skænk/et skab kaldt engang.
Tja... jeg har nu ikke madvare i den, mere "åndelig" føde - for den tjener nu som opbevaring af "sterreoen".
I hver låge er der en udskåret frise med en vindrueranke.
Hvem skulle have troet at den blev så fin?
Da jeg fandt den, var den ene låge revnet ligesom bordpladen.
Men efter bearbejdning med kærlige hænder, lim og godt med maling, står den nu der... :)

*
Kande m/blomster på
Lille sød kande med blomster dekoration på begge sider, fandt jeg i Kirkens Korshærs Genbrugsbutik.
Lige til en buket... :)

*
Royal Symaskine
I "mit" skralderum fandt jeg denne Royal Symaskine med original brugervejledning og garantibevis,
hvor af det fremgår, at den er købt i 1973. Og den virker!
Så den fik en sløjfe om kassen og har fået nyt hjem hos en af "Damerne",
som lige stod og savnede en symaskine, der kan det basale - forsting og zig-zag!

*
Servantestel
fundet i Kirkens Korshærs Genbrugsbutik