onsdag den 30. marts 2011

Sweet Cherry

Den kunne da ikke hedde andet!
Har du lyst til et lille hyggeligt håndarbejde med et hurtigt resultat? Så skulle du prøve at hækle betræk til en gl. træbøjle.
  Har du ikke gamle flade træbøjler i dit "walk-in-closet", så prøv den lokale "genbrugs". Her var en af genbrugsdamerne sød, at gå ind på depotet og finde nogle, for de - altså bøjlerne, ikke damerne :) - var alligevel på vej til, at blive smidt ud.
  Vejledningen til betrækket og blade finder du under "Tips og opskrifter". Til kirsebær skal du bruge 2 røde træperler ø 12 mm.
Dan med grønt garn en maske og hækl 2 lm og hækl 1 fm igennem perlen og den ene lm. Hækl det antal lm du synes stilkene skal have til at også at blive bundet om bøjlens krog og hækl endnu en træperle på - på samme måde som ovenfor nævnt - og afslut med med 1 lm. Afbryd garnet og hæft ender. Bind kirsebærrene om krogen. Hækl 3 blade og sy dem på betrækket.

Here you are: SWEET CHERRY!

onsdag den 16. marts 2011

Rosa & Blå


Det er i dag et vejr, et solskinsvejr!
O søde vår, så er du atter nær!
Nu vil jeg glemme rent, at det var vinter,
nu vil jeg gå og købe hyacinter
og bringe dem til én, som jeg har kær!

Hun købte af de hvide og de blå
hun købte af de smukkeste, hun så.
Det er i dag et vejr! Og solen skinner!
Og om mig svæver lutter lyse minder,
dem ta´r jeg med til den, jeg tænker på.

Og de kom svævende i ring og rad.
Hun gik imellem dem og var så glad.
Det er i dag et solskin uden mage!
Og jeg har solskin nok til mange dage,
og jeg må kysse hvert et lille blad.

Hun kyssede dem alle, hver især,
hun bragte dem til den, hun havde kær.
Min ven, her kommer jeg med hyacinter!
Min ven, nu glemmer vi, at det er vinter!
Det er i dag et vejr, et solskinsvejr!
(L. Holstein, 1895)

Kan det siges bedre? Vi trænger til forår! Så er det dejligt, at der på torvet kan købes disse små smukke forårsbebuderer, der kan opfylde længslen mens vi venter...  og give solskin i hjerte og sind!