består både af Løvstikke, Salvie og Rød Basilikum (den ser nu ud og er mere violet end rød!).
Jeg læste et sted at den hippe betegnelse for planter på altanen er en Urban have. Tja... jeg holder nu bare af, at gå og pusle om planterne. Det er så hyggeligt at nulre et blad mellem sine fingrer og dufte til dem.
Dufte har det med at føre en tilbage i tiden, hvor bl.a. Løvstikke minder om min farmor og hendes brug af denne i madlavningen. Løvstikke kaldes også Maggiurt - fordi den minder i smag og duft, som en såkaldt (Maggi-)terning.
På torvet fandt jeg denne krydderurt, som jeg synes var lidt spændende at få "til samlingen" - en Karry plante.
Persille er altid rar at have, for det er de færreste der ikke kan lide en god gang Stegt Flæsk med Persillesovs! Det er jo nærmest en national spise og visse restauranter har denne menu fast på repertoiret.
Men jeg mangler en Rosmarin, som ellers skulle kunne overleve vintren, men... det havde den ikke lyst til. Så der må en ny på banen. Almindelig Basilikum er god til pastaretter og noget med tomater - se bare Jamie Oliver´s forbrug heraf og det italienske køkken.
Mynte og Citronmelisse sætter også prikket over i til desserter og bare... pynt.
Den Røde Basilikum er også enorm dekorativ og god at putte i salater.
Det er et rent duftunivers, at gå ud og sætte sig på altanen, og det er nok det der fryder mig mest. En oplevelse, som sætter "krydderi" på tilværelsen!
Rigtig god midsommer!