Jeg har fra barnsben ønsket mig en rigtig, god, gammeldags JORDEMODERTASKE! For tænk, hvilke historier og oplevelser den ville kunne fortælle...
Historier, om stovte kvinder, der trodsede vind og vejr, cyklende rundt til sognets koner for, at bistå når en lille ny var på vej.
Tasken, der altid stod pakket og parat, klar til at blive åbnet i landbokøkkenet eller fruens soveværelse. Den symboliserer med sin form og materiale noget solidt, bestemt, men også en tryghed. For den kan rumme - også i overført betydning - nemlig både glæder og sorger. Den forblev stående åben og klar, selv i de tilspidsede situationer, indtil sveden kunne tørres af panden og jordemoderkaffen kunne nydes. Og... så var det tid til at vende næsen hjem til sine egne små og jordemodermanden!
Ja, sådan kan ting i fortælle...
Jeg var så heldig, at finde denne jordemodertaske på et kræmmermarked, hvor den stod med et skilt, hvorpå der stod: Giv et bud! Da det var kort før lukketid, blev mit bud accepteret. Så nu bor den på min buffét, hvor en lille truttende basunengel har taget plads, som sammen med tasken er en herold om, at noget nyt er blevet til!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar