"Tæpperne er allerede taget i brug og alt lego´et er hældt ud over dem!" fortæller deres mor med et - lidt anstrengt - smil!
Jakob og Johanne er to friske unger, som helt har styr på, om man er Starwars ridder eller yndig prinsesse! Så derfor er Jakob´s tæppe i farverne blå over turkise til saftig grøn med hæklede Stjerner! Johanne´s tæppe er holdt i pink & rødt med hæklede Blomster.
Altså... i følge dem - rigtige pige- og drengefarver!
Jakob´s tæppe måler: 145 x 208 cm.
Johanne´s tæppe måler: 135 x 208 cm.
Både Jakob og Johanne´s tæpper er skåret og maskinsyet som strimler - syet forskudt sammen som mursten i et forbandt - i en kombination af forskellige stoffer i retro-stil.
For at gøre tæpperne hyggelige, bløde og gode at putte med, har jeg i stedet for mellemfor og bagstykke, anvendt fleece i henholdsvis lyseblå og rosa m/hvide prikker.
Tæpperne er maskinquiltet med forsting i en stinglængde på 3,5 med transparent tråd, som både over- og undertråd.
De er kantet med ombukket dobbeltfoldet bånd, syet af resterne fra selve patchworkdelen.
Som prikken over i´et, har jeg til Jakob hæklet Stjerner i farverne: Kobolt blå, mellemblå, lyseblå, turkise, hvid og saftig grøn og (stjerne-)drysset :) dem ud over hele tæppet. Og Johanne har fået hæklede Blomster strøet ud over sit tæppe i farverne: lyserød, pink, rød, orange, hvid og også... saftig grøn! De hæklede dele er håndsyet på tæpperne som punktquiltning.
Se detaljer...
Blå Stjerne, lyserød Blomst og Johanne´s tæppe spændt op i quilteramme med orange hæklet Blomst sat på m/nål, klar til at blive syet på med små forsting...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar