Detalje af blyantstegning.
1. Fra idé til papir - der skitseres og tegnes med blyant.
Detalje af tuschtegning.
2. Der lægges kalkepapir over og den færdig tegning trækkes op med tusch.
Detalje af optegning på lærred.
3. Tyndt hvidt lærred lægges over og motivet tegnes op med blyant på lærredet. Lærred er billedet baggrund og arbejdsgrundlag.
Detalje af optegning på Vliesofix.
4. Tuschtegningen vendes og motivets enkelte dele tegnes over på Vliesofix (dobbeltklæbende Vlieseline) med blyant og nummereres.
Detalje af Vliesofix dele strøget på det valgte stofs vrangside.
5. Baggrundsstoffet lægges på strygebrættet med retsiden opad. De enkelte dele klippes - en for en - groft ud i Vliesofix, styges på det valgte stof og klippes ud, lige i blyants stregen. Vliesofixpapiret fjernes og delen styges på baggrundsstoffet. (Der lægges et stykke mønsterpapir over inden der stryges, for at skåne strygejernet for blyantskul og lim. Jeg har et strygejern kun til denne proces).
Sytråd fundet! - her til billedet: "Heartache".
6. Så er hele billedet sat op - de enkelte dele placeret, hvor de skal - og det er tid at finde de rigtige farver sytråd.
7. Billedet syes på maskine med tæt zig-zag. Stinglængde 0.3, stingbredde begyndes med 0 ca. 3 sting for at hæfte ende og øges derefter til den ønskede bredde og mindskes igen til 0.
Trådspændingen og trykfodstrykket løsnes således at zig-zag´en ligger pænt, for jeg anvender hvid undertråd.
Der lægges et stykke mønsterpapir under billedet - det skaber stabilitet og gør det nemmere at dreje under syningen.
Mens der syes, skal der tænkes over hvilke syninger der skal ligge øverst/underst - og hvilken farve tråd den enkelte stikning skal have. Det er ligesom med en tegning - for at få det korrekte udtryk.
Detalje af syningen gennem mønsterpapiret - billedets bagside.
8. Efter endt syning pilles mønsterpapiret af - detalje fra billedets bagside.
Detalje af færdigsyet billede - set fra retsiden.
9. "Du har skrevet på mit hjerte..." er titlen til dette færdige billede, der er illustration til en tekst af samme titel. Jeg arbejder meget sjældent med farvelagte skitser, for jeg har set det færdige billede for mit indre, inden jeg overhovedet har sat blyanten på papiret.
Så... et billede er blevet til!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar